Ungdomshuset var på charmeoffensiv i går aftes med koncerter med Jens Unmack og Mikael Simpson og et Trentemøller DJ-set. I den pressemeddelelse, der annoncerede koncerten, opfordrede Mikael Simpson dem, der ikke har været i Ungdomshuset før, til at komme og se det indefra. Og det gjorde vi så. Vi var ikke de eneste, der var blevet lokket af at høre de tre herrer Unmack, Simpson og Trentemøller for en flad halvtredser og samtidig opleve Ungdomshuset, før det bliver revet ned. Faktisk har jeg aldrig set så lang en kø foran Ungdomshuset før. Køen gik fra Ungdomshusets indgang ned til 7-Eleven på hjørnet og et godt stykke videre, og der var en lige så lang kø den anden vej. Vi stod i kø i en time før vi nåede ind. Og det regnede. Stemningen i køen var overraskende god, køens længde og vejret taget i betragtning, men vi var nu alligevel lettede, da vi trådte indenfor. Dørmændene diskuterede nemlig hvornår de skulle holde op med at lukke folk ind, og jeg har indtryk af, at vi var blandt de sidste, der kom ind. Surt for dem, der ikke nåede ind. Vi gik desværre glip af Jens Unmack fordi vi stod så længe i kø, men for os var Mikael Simpson alligevel det største trækplaster. Simpson var i topform, og han havde som sædvanligt lavet lidt om i sine tekster (som jeg havde forudset var teksten til “Du er ikke en rigtig bjørn” blevet til “kan du ikke læse hvad der står, Ritt Bjerregaard”). Et højdepunkt fra Mikael Simpsons koncert var, da han havde besøg på scenen af Steen Jørgensen fra Sort Sol. Mikael Simpson præsenterede Steen Jørgensen med ordene “det tog præcis to sekunder at overtale ham til at gøre det her,” og baseret på publikums reaktion kan man godt forstå, at Steen Jørgensen var let at overtale. Bagefter spillede Anders Trentemøller op til dans. Trentemøller spillede et godt set, men der var ikke uendeligt meget gang i dansegulvet. Man kan spekulere på, om det er fordi det var tirsdag. Da vi forlod Ungdomshuset var det med en følelse af, at det er synd at lukke et hus, der tilsyneladende fungerer så godt. Hvor er det lige, man ellers kan komme til maratonoplæsning, alkoholfrit børnediskotek, åbent hus arrangement om mangfoldighed på Nørrebro, vegansk folkekøkken og punk-koncert i et og samme hus (dog ikke samtidig!) og hvor det foregår på de unges præmisser og hverken er styret af en flok midaldrende politikere eller forretningsfolk, der skal tjene penge? Det er nok for sent, men jeg kan ikke lade være med at håbe, at der bliver fundet en løsning. For jeg vil sgu hellere have Ungdomshuset end Faderhuset på Jagtvej 69.